Løs problemerne med parterapi

20 september 2016 Mie Clemensen

Har I nogensinde overvejet parterapi

Der opstår uværgeligt udfordringer i parforholdet for alle. Ingen mennesker er perfekte, og derfor findes den perfekte partner heller ikke. Når der opstår problemer eller uoverensstemmelser er det vigtigt for forholdet hvordan parret tackler dem. 

Det kan dog også være svært at blive enige om, hvordan man tackler problemerne, hvis man er meget forskellige og har forskellige måder at kommunikere på. Af samme grund har mange valgt at gå i parterapi. Er parterapi kun for ‘syge’ par? Kort og enkelt er svaret nej. 
Parterapi er en hjælp fra en professionel tredjepart der har set mange forskellige par kæmpe med forskellige problemer. 

At gå i parterapi er som at gå til coaching – bare om parforholdet eller ægteskabet. Når man skal vælge sin parterapeut, er det vigtigt at man har en god kemi og har let ved at tale sammen. Det vil virke meget befordrende på den åbne stemning der skal være, når terapien begynder. 

Den gode parterapeut vil hjælpe parret med at få nogle redskaber, de kan bruge i deres hverdag til at genoplive den nærhed de har følt da de gav hinanden deres ‘ja’ og bruge den til at gå nye udfordringer i møde, sammen, i stedet for som stridende parter.
De redskaber terapeuten giver, vil også hjælpe til, først at identificere, derefter at bryde de negative mønstre der er opstået, som gentager sig og kan føles uoverkommelige at overvinde på egen hånd.

Nogle par har valgt at prøve parterapi også selvom de inderst inde troede at ægteskabet for længst var dødsdømt. Uanset hvad indgangsvinklen er, vil det være et skridt på vejen til at vise at man gerne vil give hinanden og det man har opbygget sammen, en chance til. Det kan være en rigtig god begyndelse til at se på den fremtid man har sammen, istedet for kun at se de ubehagelige ting der tidligere er blevet sagt og gjort indbyrdes. 

Hvad så hvis der er utroskab involveret? Kan parterapi virkelig hjælpe?

Parterapien vil hjælpe parret til at se nogle andre vinkler på utroskabet og bearbejde det chok og den sorg der er involveret. 

Uanset hvad jeres parforholds problemstillinger er, vil I blive tilbudt hjælp og støtte lige så længe I selv ønsker det og finder det nødvendigt.
Giv parterapien en chance – måske venter der jer igen nye og gode tider som par som I har svært at ved at forestille jer nu. 

Flere Nyheder